Peter Hjortkjær Jørgensen

Velkommen

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Det mener jeg
klima.jpgKlima og bæredygtig udvikling

”Vor generation skal genskabe vækst – men i bæredygtig form”


EU skal spille en endnu vigtigere rolle på klimaområdet. Danmark er i december 2009 vært for klimakonferencen COP15, hvor sigtet er at opnå en global klimaaftale med henblik på at reducere den samlede menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Konsekvenserne af klimaændringer såsom øget CO2-forurening og stigende vandstand syner måske langt ude i fremtiden, men truer med at stille sig hindrende i vejen for de kommende generationers velfærd og for økonomisk vækst.  Klimaforandringer er ligeledes tæt forbundne med andre globale problemer som stigende befolkningstilvækst, global opvarmning og ressourcemangel på energiområdet. FN forudser, at verdens befolkning vil være vokset med 50 procent i 2050. Miljøet vil som konsekvens komme under yderligere pres, der bliver forværret af klimaflygtninge. På samme tid vil verdens energibehov stige; Kina og Indiens energibehov alene forudses at fordobles i perioden 2005-30.  

EU spiller en vigtig rolle i vores evne til at forholde os til sådanne problemstillinger. EU har vedtaget den såkaldte 20-20-20-plan, der sigter mod 20 procent mere effektiv energi, 20 procent mindre CO2-forurening og 20 procent mindre energiforbrug i 2020.  Nu skal landene holdes fast på målene. Vor generation skal dertil genskabe vækst – men i bæredygtig form - så den nuværende verdensomspændende recession ikke får fodfæste. Vi skal igangsætte alle relevante tiltag på miljø-, energi- og klimaområdet, så den næste generation ikke skal slås med helt uoverskuelige problemer, fordi vi ikke magtede at håndtere den nuværende krise.  Vækst og bæredygtig udvikling eksisterer ikke i et modsætningsforhold. Danmark er et godt eksempel på, at grøn vækst er mulig. Siden 1981 er Danmarks bruttonationalprodukt steget med 75 procent, alt imens vi har bibeholdt ca. det samme energiforbrug. EU påtegnede sig i 2005 for en tredjedel af markedet for grøn teknologi på globalt plan og kan således fungere som en vigtig rollemodel og spille en ledende rolle i at fremme en bæredygtig klimapolitik på globalt plan, herunder i forbindelse med internationale klimaforhandlinger.  

I vores hverdag skal vi ligeledes have adgang til flere miljørigtige produkter. Allerede nu har EU gennem ”EU-blomsten” som dokumentation for varers bæredygtighed vist sin funktion. I dag har vi ca. 3.000 produkter spredt på ca. 25 produktgrupper fra vaskepulver over tekstiler til kemikalier, hvor EU sætter fælles grænseværdier. Vi skal arbejde for, at omfanget og antallet skal fordobles så hurtigt som muligt. Udvidelse er besluttet i EU, men gennemførslen går p.t. for langsomt. Nye effektive tiltag vil på en og samme tid gøre noget for miljøet, klimaet og energiforbruget.

Århus Stiftstidende 10 juni 2010

Stor havvindmøllepark i Århus Bugten

Århus Kommune er klar til at gå aktivt ind i planerne om en havvindmøllepark mellem Helgenæs og Samsø. Men så langt som til at investere i den vedvarende energi er kommunen ikke.

Det er Vindmøllelaug Århus Bugt i/s, der i foråret har undersøgt mulighederne for at rejse 20 150 meter høje havvindmøller omkring Mejlflak otte kilometer fra Århus. Et projekt til et par mia. kr. 

Politiken 10. juni 2010
 
EU åbner på klem for ny Kyotoprotokol 

EU har overrasket positivt ved klimaforhandlingerne i Bonn ved at ændre holdning på et punkt, som var med til at forgifte stemningen op til klimakonferencen i København i december.

Nu er EU ikke længere totalt afvisende over for at påtage sig en ny runde forpligtelser under Kyotoprotokollen, hvis nuværende forpligtelser udløber i 2012.

EU's tidligere afvisning skyldtes, at hverken USA eller de store udviklingslande med de hastigt stigende CO2-udledninger er omfattet af Kyotoprotokollen. Omvendt har det været afgørende for udviklingslandene at holde fast i Kyoto, fordi den juridisk forpligter de rige lande til at sænke deres udledning af drivhusgasser.
EU's nye åbenhed er blevet modtaget med tilfredshed.