Peter Hjortkjær Jørgensen

Velkommen

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Finanskrise

finanskrise.jpgFinanskrise

”Vi skal igennem EU stræbe mod en fælles og globalt indrettet løsning, der giver gennemsigtighed samt adgang til kapital for virksomheder og borgere”


Det er vigtigt at afbøde finanskrisens konsekvenser og forebygge lignende kriser i fremtiden. EU kan spille en vigtig rolle i den sammenhæng. Finansmarkederne, der historisk har bragt megen velstand, har lige nu reelt ”spillet fallit”. De skal derfor reformeres, og tilliden til finanssektoren skal genoprettes. Det vil imidlertid kræve en international løsning, ikke mindst fordi, der har været for mange brodne kar i den internationale finanssektor. Frie kapitalbevægelser er et af EU’s kerneområder. Da finansmarkederne er som forbundne kar, behøver vi EU-lovgivning, så vi kan få et effektivt fælles kapitalmarked. Det er af stor betydning, at hele grundlaget for ”frie kapitalbevægelser” opretholdes, så investeringsvillig kapital fortsat kan gøre gavn. Nødvendige reformer af strukturen på kapitalmarkedet skal nemlig skabe grundlag for ny vækst i Europa. 

Vi skal igennem EU stræbe mod en fælles og globalt indrettet løsning, der giver gennemsigtighed samt adgang til kapital for virksomheder og borgere fra sunde banker med ”orden i bøgerne”. EU-parlamentet har i marts 2009 besluttet en samordnet og koordineret indsats vedr. løsninger på finanskrisen. I den forbindelse er det vigtigt at følge op på beslutningen om at oprette et europæisk finanstilsyn, der overvåger samtlige landes finanstilsyn. Det vil være en forudsætning for at få vendt den nuværende minusvækst til ny fremgang og undgå gentagelse med nye finansskandaler. 

Ligeledes bør EU snarest forny Stabilitets- og Vækstpagten, der binder EURO-landenes finanspolitikker sammen. Siden 2005 er EU-pagtens egne regler ikke blevet overholdt af flere EURO-lande pga. underskud på nogle landes finansbudgetter. Det har skabt realøkonomiske spændinger, som en fornyet Stabilitets- og Vækstpagt kan hjælpe med at imødegå i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at EU’s grundlov på dette område reformeres.