Pressemeddelelse 6. maj 2009 fra Peter Hjortkjær Jørgensen
EU´s netop vedtagne sundhedsdirektiv skal omfatte psykiske sygdomme.
EU´s netop vedtagne sundhedsdirektiv skal omfatte psykiske sygdomme.
Behandling af psykiske sygdomme er et område, der konstant påkalder sig opmærksomhed, ikke mindst som følge af de store sundhedsmæssige og samfundsmæssige omkostninger.
Men vil behandlingsgarantien i Danmark og nye tiltag i EU forbedre situationen, når ressourcerne er begrænsede og politikerne skal blive enige med sig selv?
Sundhedsdirektivet, der giver adgang til refusion af omkostninger ved behandling i udlandet, nævner ikke specifikt psykiske sygdomme. Det er op til danske politikere at beslutte. Psykiske sygdomme er udbredte i Danmark og i EU og medfører utrolig mange problemer for de ramte, deres pårørende og hele samfundet.
Konsekvenserne af psykisk sygdom er omfattende.
I henhold til EU-Kommissionen begik 58.000 mennesker i 2006 selvmord i de 27 EU-lande, hvoraf 90 procent af tilfældene var forårsaget af psykisk sygdom. Det udgør et højere antal end dræbte i trafikken i samme år. Det vurderes, at mindst en tredjedel af disse selvmord kunne være undgået gennem rettidig behandling af psykiske lidelser. Depression – en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser - rammer 17 procent af alle kvinder og 9 procent af alle mænd i EU på et tidspunkt i løbet af deres liv.
Det har alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet på linje med somatiske sygdomme som f. eks. cancer. På samfundsmæssigt plan betyder psykisk sygdom udover de menneskelige lidelser nedsat effektivitet ligesom ved somatiske patienter både i form af tabt arbejdsfortjeneste, sygedage og omkostninger til behandling. Penge, der mere hensigtsmæssigt kunne være brugt på forebyggelse.
Alligevel kommer behandling af psykiske sygdomme i anden række i forhold til behandlingen af somatiske sygdomme. Grundet den stigmatisering (stigma = brændemærke), der i mange tilfælde på samfundsplan forbindes med psykiske sygdomme, får området simpelthen ikke den opmærksomhed, der er nødvendig for at gennemføre den centrale behandling. Det har derfor stor betydning, at psykiske og somatiske sygdomme sidestilles, men det kræver en indsats på både nationalt plan og i EU-regi.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udtalt, at psykiske sygdomme udgør 20 % af den samlede sygdomsbelastning, men i Danmark anvendes alene 5 % af de samlede sundhedsudgifter på psykiatrien.
Er behandlingsgaranti tilstrækkelig?
Ligestilling mellem somatiske sygdomme og psykiske sygdomme bliver nu snart opnået i Danmark for så vidt angår behandlingsgarantien. Fra 2010 kan psykisk syge således med loven i hånden kræve behandling til tiden.
Danske Regioners formand, Bent Hansen, har ikke desto mindre udtalt, at det kan blive svært at opfylde behandlingsgarantien på 2 måneder for psykiske sygdomme, hvilket tyder på, at igangsætning af behandlingsgarantien vedr. psykiske sygdomme vil halte bagefter.
Det er uacceptabelt, og understreger vigtigheden af, at yderligere ressourcer tilegnes forskning og præventiv behandling. Ellers risikerer vi en behandlingsgaranti for dårlig eller ikke-effektiv behandling.
Her kunne etablering af sundhedscentre, der fungerer som omdrejningspunkt for forebyggelse og tidlig indsats - som foreslået af Bedre Psykiatri, Landsforeningen for pårørende - spille en vigtig rolle. Politikerne i Danmark bør sætte sig ind i de konkrete forslag til en National Handleplan fra Landsforeningen ”Bedre Psykiatri”.
Hvis vi ønsker varige forbedringer skal de forankres i både en international og en national ramme, da Danmark kun har begrænsede ressourcer. Derfor er EU med det nye sundhedsdirektiv, der først nu kan og skal indarbejdes i dansk lovgivning, en vigtig medspiller. Det er et eksempel på fordele ved Danmarks medlemskab af EU – nu også på det sundhedsmæssige område.
De danske Regioner skal være deres ansvar bevidst.
De danske regioner arbejder med en ny kvalitetsmodel på det sociale område. Det er her vigtigt, at mål for indsatsen i form af standarder opfylder de rette formål over for de syge. Det er svært at opsætte gode kriterier for god kvalitet i Psykiatrien. Derfor vil en opfyldelse af regionernes egne mål i form af ”standarder” ikke nødvendigvis blive udtryk for succes i behandlingen set fra patienternes side. Det bedste udgangspunkt er, at inddrage både patienter - og når det drejer sig om psykisk sygdom – tillige pårørende ved udarbejdelse af regionernes kvalitetsmål.
Når EU’s sundhedsdirektiv om frit valg af grænseoverskridende sundhedsbehandling indenfor EU-området skal indarbejdes i dansk lovgivning, vil det ligeledes være centralt, at både psykiske og somatiske sygdomme sidestilles fra start, og at psykisk sygdom ikke får status af ”en andenrangs lidelse”. Brug af EU-direktivet er især vigtigt i tilfælde, hvor Danmark ikke har den fornødne behandling eller ventelisterne er fyldt op. Her giver EU-direktivet mulighed for grænseoverskridende behandling inden for EU med refusion af omkostninger for behandling i udlandet.Mange, der har deres arbejde inden for psykiatrien mener at behandlingssystemet gennem de sidste 10 – 15 år er blevet mere ”indviklet” end udviklet.
Løsningen er at specialisere behandlingen af psykiske sygdomme i større omfang, end man ser nu.Andre forhold, der med fordel kan lægges vægt på ved behandling af psykiske sygdomme er, at betragte mennesket som en hel person, inddrage pårørende om muligt og være opmærksom på at skabe en vellykket overgang fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien.
Peter Hjortkjær Jørgensen, kandidat til Europaparlamentsvalget
Men vil behandlingsgarantien i Danmark og nye tiltag i EU forbedre situationen, når ressourcerne er begrænsede og politikerne skal blive enige med sig selv?
Sundhedsdirektivet, der giver adgang til refusion af omkostninger ved behandling i udlandet, nævner ikke specifikt psykiske sygdomme. Det er op til danske politikere at beslutte. Psykiske sygdomme er udbredte i Danmark og i EU og medfører utrolig mange problemer for de ramte, deres pårørende og hele samfundet.
Konsekvenserne af psykisk sygdom er omfattende.
I henhold til EU-Kommissionen begik 58.000 mennesker i 2006 selvmord i de 27 EU-lande, hvoraf 90 procent af tilfældene var forårsaget af psykisk sygdom. Det udgør et højere antal end dræbte i trafikken i samme år. Det vurderes, at mindst en tredjedel af disse selvmord kunne være undgået gennem rettidig behandling af psykiske lidelser. Depression – en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser - rammer 17 procent af alle kvinder og 9 procent af alle mænd i EU på et tidspunkt i løbet af deres liv.
Det har alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet på linje med somatiske sygdomme som f. eks. cancer. På samfundsmæssigt plan betyder psykisk sygdom udover de menneskelige lidelser nedsat effektivitet ligesom ved somatiske patienter både i form af tabt arbejdsfortjeneste, sygedage og omkostninger til behandling. Penge, der mere hensigtsmæssigt kunne være brugt på forebyggelse.
Alligevel kommer behandling af psykiske sygdomme i anden række i forhold til behandlingen af somatiske sygdomme. Grundet den stigmatisering (stigma = brændemærke), der i mange tilfælde på samfundsplan forbindes med psykiske sygdomme, får området simpelthen ikke den opmærksomhed, der er nødvendig for at gennemføre den centrale behandling. Det har derfor stor betydning, at psykiske og somatiske sygdomme sidestilles, men det kræver en indsats på både nationalt plan og i EU-regi.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udtalt, at psykiske sygdomme udgør 20 % af den samlede sygdomsbelastning, men i Danmark anvendes alene 5 % af de samlede sundhedsudgifter på psykiatrien.
Er behandlingsgaranti tilstrækkelig?
Ligestilling mellem somatiske sygdomme og psykiske sygdomme bliver nu snart opnået i Danmark for så vidt angår behandlingsgarantien. Fra 2010 kan psykisk syge således med loven i hånden kræve behandling til tiden.
Danske Regioners formand, Bent Hansen, har ikke desto mindre udtalt, at det kan blive svært at opfylde behandlingsgarantien på 2 måneder for psykiske sygdomme, hvilket tyder på, at igangsætning af behandlingsgarantien vedr. psykiske sygdomme vil halte bagefter.
Det er uacceptabelt, og understreger vigtigheden af, at yderligere ressourcer tilegnes forskning og præventiv behandling. Ellers risikerer vi en behandlingsgaranti for dårlig eller ikke-effektiv behandling.
Her kunne etablering af sundhedscentre, der fungerer som omdrejningspunkt for forebyggelse og tidlig indsats - som foreslået af Bedre Psykiatri, Landsforeningen for pårørende - spille en vigtig rolle. Politikerne i Danmark bør sætte sig ind i de konkrete forslag til en National Handleplan fra Landsforeningen ”Bedre Psykiatri”.
Hvis vi ønsker varige forbedringer skal de forankres i både en international og en national ramme, da Danmark kun har begrænsede ressourcer. Derfor er EU med det nye sundhedsdirektiv, der først nu kan og skal indarbejdes i dansk lovgivning, en vigtig medspiller. Det er et eksempel på fordele ved Danmarks medlemskab af EU – nu også på det sundhedsmæssige område.
De danske Regioner skal være deres ansvar bevidst.
De danske regioner arbejder med en ny kvalitetsmodel på det sociale område. Det er her vigtigt, at mål for indsatsen i form af standarder opfylder de rette formål over for de syge. Det er svært at opsætte gode kriterier for god kvalitet i Psykiatrien. Derfor vil en opfyldelse af regionernes egne mål i form af ”standarder” ikke nødvendigvis blive udtryk for succes i behandlingen set fra patienternes side. Det bedste udgangspunkt er, at inddrage både patienter - og når det drejer sig om psykisk sygdom – tillige pårørende ved udarbejdelse af regionernes kvalitetsmål.
Når EU’s sundhedsdirektiv om frit valg af grænseoverskridende sundhedsbehandling indenfor EU-området skal indarbejdes i dansk lovgivning, vil det ligeledes være centralt, at både psykiske og somatiske sygdomme sidestilles fra start, og at psykisk sygdom ikke får status af ”en andenrangs lidelse”. Brug af EU-direktivet er især vigtigt i tilfælde, hvor Danmark ikke har den fornødne behandling eller ventelisterne er fyldt op. Her giver EU-direktivet mulighed for grænseoverskridende behandling inden for EU med refusion af omkostninger for behandling i udlandet.Mange, der har deres arbejde inden for psykiatrien mener at behandlingssystemet gennem de sidste 10 – 15 år er blevet mere ”indviklet” end udviklet.
Løsningen er at specialisere behandlingen af psykiske sygdomme i større omfang, end man ser nu.Andre forhold, der med fordel kan lægges vægt på ved behandling af psykiske sygdomme er, at betragte mennesket som en hel person, inddrage pårørende om muligt og være opmærksom på at skabe en vellykket overgang fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien.
Peter Hjortkjær Jørgensen, kandidat til Europaparlamentsvalget
