Husk nu formålet med hjælpepakken
Af Peter Hjortkjær Jørgensen, frivillig rådgiver i Early Warning - 20 januar 2009
Som frivillig rådgiver i Early Warning er jeg med i en organisation, der yder uvildig og gratis rådgivning til små og mellemstore virksomheder, som enten er i krise eller på vej dertil. For mange af dem er relationen til deres pengeinstitut afgørende for deres overlevelse eller videre udviklingsmuligheder, og derfor er de som regel også helt afhængige af bankernes velvilje.
Med vedtagelsen af Bankpakke II er afhængigheden ikke blevet mindre. Men nu har staten lagt en bund ind i bankernes økonomi, der giver pengeinstitutterne forbedrede muligheder for at varetage deres vigtigste opgave, som er at formidle risikovillig kapital til virksomhederne. Kapital, der skal understøtte fremadrettede investeringer med henblik på at skabe ny vækst og økonomisk fremgang i samfundet.
Egentlig burde det være overflødigt at fremhæve netop den pointe, for det er jo den grundlæggende idé med bankernes virksomhed. Men i kølvandet på den finansielle krise er der hos mange banker utvivlsomt en skærpet opmærksomhed over for hvilke projekter, der skal have tommelfingeren opad. Det er måske en naturlig tendens på grund af ”slankningen” af bankernes balance, men det problem har bankpakken nu løst, og derfor skal de mange seriøse virksomheder jo ikke lide under fortidens synder – heller ikke de kriseramte virksomheder.
Med en truende recession forude bør bankerne være meget bevidste om deres samfundsmæssige ansvar og ikke først og fremmest benytte lejligheden til at reetablere egenkapitalen. Derfor skal bankerne løse deres del af opgaven ved at se velvilligt på alle gode idéer. Herunder også være indstillede på at hjælpe mange af dem, der nu mister deres arbejde, men som måske har en fremtid som selvstændige, hvis de kan få opstartshjælp i form af en kassekredit.
Det må være et krav til bankerne i den nuværende situation, at de vurderer alle sunde projekter med en kritisk, men velvillig attitude, som også giver kriseramte virksomheder reelle udviklings- muligheder. Det er klart, at den økonomiske krise ikke gør det lettere at opnå lån. Sådan er det, når konjunkturerne vender den forkerte vej, men det er lige så klart, at dette også indebærer en risiko. Nemlig den, at mange af de små og mellemstore virksomheder, der udgør vækstlaget i den private sektor, forbløder eller må indskrænke deres virksomhed. Det vil i givet fald være til stor skade for ikke blot virksomhedsejeren og hans ansatte, men også for samfundet.
Med Bankpakke II har bankerne fået en hjælpende hånd, så de ikke har problemer med at opfylde deres soliditets- og likviditetsbehov. Derfor har de igen mulighed for at vurdere virksomhedernes anmodninger om lån til nyinvesteringer eller midlertidige lempelser af kassekreditten med skelen til de samfundsmæssige behov, der også ligger bag politikernes vedtagelse af hjælpepakken. Den er ikke blevet til for bankernes blå øjnes skyld – eller for at optimere deres indtjening – men har først og fremmest til formål at understøtte kreditgivningen til virksomhederne.
